Rekruttering
Hvis du mangler arbejdskraft har vi måske løsningen, ring på vores servicetelefon 73 76 66 00.
Jobcenteret har en række muligheder for at understøtte din rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft.
Jobcenteret har mest ledige, der er ufaglærte eller med kortere og mellemlang uddannelse. Du kan finde de ledige på: Jobnet.dk for arbejdsgivere. Du kan læse mere det lokale arbejdsmarked her.
Søger du akut højtkvalificeret personale kan vi kun i begrænset omfang hjælpe dig. Men vi kan hjælpe med opkvalificering af både ansatte og ledige så du alligevel kan få løst opgaverne. Vi er derfor en naturlig partner i din virksomheds langsigtede strategi for rekruttering. Se muligheder for opkvalificering.
Har du en stor rekrutteringsopgave på tværs af jobcentre og landet har du mulighed for at ringe til Jobservice Danmark: 72 200 350 eller besøg hjemmesiden: Jobservice Danmark.
Læs mere om rekruttering:
Hvis du vil rekruttere en ny medarbejder så ring til vores virksomhedstelefon 73 76 66 00. Vi vil gerne hjælpe dig med at finde de rigtige kandidater til dit stillingsopslag. Vi aftaler med dig og din virksomhed hvorledes formidlingen og rekrutteringen skal foregå. Alt efter hvad vi aftaler, udsøger vi egnede kandidater, tager kontakt til dem og aftaler, at de kontakter dig.
Du kan også slå stillingen op på Jobnet for arbejdsgivere. På Jobnet for arbejdsgivere har du nem og gratis adgang til alle de ledige, der er tilmeldt jobcentrene i hele Danmark. Du kan også gratis annoncere efter medarbejdere på jobnet.dk. Har du brug for hjælp er du velkommen til at ringe til vores servicetelefon.
JobSønderjylland
De fire sønderjyske kommuner samarbejder om tværgående rekrutterings og opkvalificeringsopgaver. Samarbejdet hedder JobSønderjylland og er en service til de sønderjyske virksomheder. du kontakter en af de fire kommuners virksomhedsservice, har vi ikke den rette ledige kontakter vi vores nabojobcentre for at se om vi i fællesskab kan finde en løsning. Find mere om JobSønderjylland her.
Hjælp til større rekrutteringsopgaver
Ring 72 200 350 til Jobservice Danmark hvis du har behov for hjælp til større rekrutteringsopgaver på tværs af kommuner og landsdele. Jobservice Danmark tilbyder via dit lokale jobcentret hjælp til alle faser i rekrutteringsprocessen. Se mere om Jobcervice Danmark her.
Aabenraa Kommune har ca. 2600 tyske statsborgere, der hver dag pendler ind hovedsageligt fra nabokommunerne syd for grænsen. Dertil kommer danskere statsborgere bosiddende i Tyskland.
Hvis du vil rekruttere arbejdskraft fra det lokale arbejdsmarked syd for grænsen har Jobcenter Aabenraa har vi en medarbejder udstationeret i Padborg Transportcenter som er specialiseret i rekruttering fra udlandet find mere på JobGateDenmark
Jobcenter Aabenraa har også et samarbejde med jobcentrene syd for grænsen. Det drejer sig om Bundesagentur für Arbeit, og jobcentrene for Flensburg, Kreis Flensburg Schleswig og Nordfriesland. Jobcenter Aabenraa hjælper også, hvis det er virksomheder i Schleswig Holsten, der gerne vil rekruttere dansk arbejdskraft.
Hvis du har brug for hjælp omkring din udenlandske ansatte
Region Sønderjylland - Schleswig Regionskontor & Infocenter yder rådgivning og information omkring grænsependlere og udenlandske ansatte. Find dem på www.region.dk og www.pendlerinfo.org eller ring på 74 67 05 01.
Rekruttering af højt kvalificeret arbejdskraft.
Skal du rekruttere højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, er der også hjælp at hente hos Workindenmark, hvor der også kan slås jobannoncer op www.workindenmark.dk.
Danskundervisning af udenlandsk arbejdskraft
EU - grænsependlere har mulighed for op til 3,5 års danskundervisning inden for de første 5 år fra den første dag de begynder, at arbejde i Danmark.
Danskundervisningen er opbygget i 6 moduler. Hvert modul koster 2.000 kr. Derud over er der et depositum på 1.250 kr. som betales ved undervisningens start. Au pairs er fritaget for betaling.
I Aabenraa Kommune udbyder AOF Sydjylland sprogundervisningen. Der er mulighed for undervisning på både dag- og aftenhold. Tilmelding: AOF Sydjylland Sprogskolen, Ramsherred 27, 1, 6200 Aabenraa, tlf. 70 20 23 77, eller til Job og Integration på Aabenraa Jobcenter, tlf.: 73 76 76 76.
Find mere om rekruttering i udlandet:
Flygtninge kan være en interessant rekrutteringskanal for din virksomhed. Jobcentret er meget fleksibel i forhold til at tilrettelægge forløb, der gør det nemt for din virksomhed at ansætte en borger i integrationsperioden.
Integrationsborgeren kan altid gå direkte i ordinært job. Hvis de er i forløb på sprogskolen, kan de få tilrettelagt undervisningen til evt. to dage om ugen, fra 18:30 – 21:00. En integrationsborger er som udgangspunkt selvforsørgende med ca. 20 timer om ugen, afhængig af timelønnen.
Ønsker du en borger, der er på sprogskolen, i en praktik, hvor der er mulighed for job efterfølgende, kan forløbet og sprogundervisningen tilrettelægges, så både din virksomhed og borgeren kan få gavn af det.
Forløbet tilrettelægges sammen med dig og borgeren, så det så vidt muligt imødekommer din virksomheds behov, det kan foregå på en af følgende måder:
- Op til 3 måneders praktikforløb med mulighed for forlængelse (ingen omkostninger for virksomheden).
- Op til 3 måneders praktikforløb og løntilskud. Hvis virksomheden efterfølgende ønsker at ansætte borgeren ordinært, kan der gives et løntilskud, hvor kommunen dækker en rimelig del af din lønudgift. Løntilskuddets varighed er en forhandling med virksomhedskonsulenten. Varighed
Det ugentlige timeantal aftales individuelt og hvis der er særlige behov, kan der tilknyttes en mentor til forløbet. Mentoren vil være en medarbejder fra din virksomhed. Her kan det aftales, at Jobcentret ”køber” medarbejderen fri til særlig støtte for praktikanten. - Hvert forløb aftales individuelt og der findes flere udformninger – det kan være en borger, der starter i løntilskud med det samme, fordi borgeren kommer med erfaring og matcher jobkvalifikationerne. Det kan også være en nærmere aftalt kombination af praktik og ordinære løntimer eller løntilskud. Mulighederne er mange.
Der er også mulighed for at ansætte en flygtning under integrationsgrunduddannelse IGU, læs mere her.
Opfølgning
Jobcenteret arbejder med løbende opfølgninger, som skal være med til at sikre retning og kvalitet i praktikken. Jobcenteret lægger vægt på, at dine medarbejdere tager ejerskab for at nå i mål med borgeren, at borgeren kan se resultaterne og er motiveret og ikke mindst, at vi er konkrete i forhold til forløbet.
For at give ukrainske flygtninge en god start på det danske arbejdsmarked er der nu lavet en hjemmeside, hvor ukrainere kan finde information om deres vej i job: www.jobguideukraine.dk .
Hjemmesiden indeholder overblik over links til jobbanker og andet vejledningsmateriale. På siden kan ukrainerne også lave CV og der er en introduktion til løn- og arbejdsvilkår i Danmark.
Hjemmesiden har en arbejdsgiver del hvor du som arbejdsgiverne blandt andet kan på jobbankerne under #jobsforukraine gøre opmærksom på opslåede stillinger, som er oplagt for ukrainere at søge.
Mangler din virksomheds arbejdskraft og vil gerne ansætte en flygtning fra Ukraine er du også velkommen til at kontakte os på vores virksomhedsservicenummer: 73 76 66 00 eller e-mail: virksomhedsservice@aabenraa.dk.
Hvis du ønsker at ansætte en ukrainer, inden vedkommende har fået en opholdstilladelse, skal i kontakte Skattestyrelsen for at få et skattekort.
Jobcenter Aabenraa tilbyder hjælp til din virksomhed med at få løst forefaldende arbejdsopgaver. Tilbuddet hedder SMÅJOBservice.
SMÅJOBservice er tilbud til dig, hvor Jobcenter Aabenraa finder ledige til at løse virksomheders småopgaver. De ledige arbejder på timebasis, og virksomheden bestemmer ansættelsens varighed og omfang.
SMÅJOBservice er et tilbud til borgere, der ikke nødvendigvis kan klare en fuld arbejdsuge, men kan klare nogle timer om ugen uden problemer. For kommunens virksomheder er det en enkel og nyttig måde at tage socialt ansvar: Virksomhederne får løst en arbejdsopgave og giver de ledige mulighed for at blive medarbejdere med en nyttig tilknytning til arbejdsmarkedet og et job til almindelig løn.
Medarbejderne ansat i småjob tjener timer op, der kan bruges i dagpengesystemet og til at kunne få den høje kontanthjælpssats (225 timers reglen). Muligheden for at tage småjobs har allerede hjulpet mange ledige ud af kontanthjælpssystemet og i ordinære ansættelser.
Hvad koster det?
Virksomheden aflønner medarbejderen til almindelig timeløn (løn, lønomkostninger og øvrige ansættelsesforhold jf. gældende overenskomst). Det eneste, virksomheden skal sørge for, er en ansættelseskontrakt og at udbetale lønnen via lønseddel.
Ved sygdom:
Når din småjobber får supplerende kontanthjælp, skal du være opmærksom på, at der ikke skal søges om sygedagpenge da borgeren i sygeperioder skal have supplerende kontanthjælp.
Er småjobberen ikke længere på kontanthjælp, gælder de almindelige regler for sygedagpenge, herunder optjeningskravet for sygedagpenge. Vejledende betyder det, at arbejdstageren har ret til sygedagpenge hvis vedkommende på første fraværsdag har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos dig, og har været beskæftiget i mindst 74 timer.
Spørgsmål?
Hvis du vil vide mere, eller har brug for hjælp, er du velkommen til at ringe til vores virksomhedsservice på
tlf.: 73 76 66 00 - telefonen er åben i jobcenterets åbningstid.
- eller kontakte os på e-mail: virksomhedsservice@aabenraa.dk - Vi svarer tilbage hurtigst muligt.
Socialt frikort er en hjælp til socialt udsatte (fx pga. hjemløshed eller misbrug) eller med store psykiske vanskeligheder (fx angst eller depression). De får mulighed for at tjene en almindelig løn ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Det sociale frikort giver de mest udsatte borgere i samfundet bedre muligheder for at deltage i samfundets fællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen. Hensigten er desuden, at det sociale frikort gør det nemt for dig at tage et socialt ansvar ved at ansætte udsatte borgere. Du kan læse mere om socialt frikort her.
Hvordan fungere det sociale frikort:
Personer med et socialt frikort kan tjene op til 41.280 kr. om året (2024) skattefrit.
Ansatte via et socialt frikort betragtes om en almindelig arbejdstager og er omfattet af samme rettigheder og pligter som øvrige lønmodtagere. Tilsvarende har du som arbejdsgiver de samme lovkrav som ved alle andre ansatte, herunder også arbejdsmiljølovgivningen og arbejdsskadelovgivningen.
Når du ansætter en borger med frikort skal vedkommende give dig et 5 cifret identifikationsnummer, der hænger sammen med det pågældende sociale frikort. Du indberetter borgenes aktivitet som vanligt i lønsystemer osv. og angiver frikortnummer. Det er vigtigt, at både borger og din virksomhed kan danne sig et overblik over det optjente beløb.
Særligt om feriepenge: Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalingen for ikke afholdt ferie direkte til borgeren. Der skal være samtidighedsferie for borgere med socialt frikort, og feriebetalingen skal ved fratrædelse udbetales direkte til borgeren uden indberetning til indkomstregistret. Feriebetalingen er en del af indtægten på det sociale frikort og skal medregnes i denne.