Isbryderordningen
Er du nyuddannede og har et handicap, har du mulighed for at komme i en særlig form for løntilskud. Også kaldet Isbryderordningen.
Isbryderordningen er et særligt løntilskud til dig der er nyuddannede og har en eller flere funktionsnedsættelser.
Har du på grund af dit handicap ikke kunne have et relevant studiejob ved siden af dit studie og mangler kompetencer for at kunne bide dig fast på arbejdsmarkedet, kan du få et løntilskud med til en ansættelse.
Isbryderordningen/tilskuddet kan vare i op til ét år, og du skal ansattes i virksomheden til overenskomstmæssig løn. Du kan få ansættelse både i private og offentlige virksomheder. Sammen med arbejdsgiver fastsætter jobcenteret tilskuddet til din arbejdsgiver.
Betingelserne er:
- du har et handicap
- du har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed
- din uddannelse giver ret til optagelse i en A-kasse (intet krav om medlemskab)
- du mangler erhvervserfaring inden for det område, du er uddannet til
- det er under 2 år siden at du afsluttede din uddannelse..
Hvem er omfattet?
Du kan komme i isbryderordningen uanset forudgående forsørgelsesgrundlag. Der er således ikke krav om at du er ledig før du bliver ansat i isbryderordningen, så du kan komme i isbryderordningen direkte fra din uddannelse eller job.
"det med småt". Du skal være opmærksom på at er du ansat i et løntilskud efter isbryderordningen bruger du af dagpengeperioden i perioden hvor du får denne form for løntilskud. Du skal dog ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, under løntilskudsansættelsen, medmindre du modtager supplerende dagpenge.
Hvordan søger man?
Søg via VITAS.DK eller kontakt vores konsulenter før en evt. ansøgning.
Spørgsmål?
Få mere at vide ved at kontakte vores handicapkonsulenter:
Hanna Bach-Svendsen på tlf.: 73 76 76 95
Maria Geil Oechsler på tlf.: 73 76 75 64
eller send en mail: kompensationogerhverv@aabenraa.dk