Erfaringsopsamling fra vores grønne projekt
Jobcenter Aabenraa har sammen med de tre øvrige Sønderjyske jobcentre i perioden marts 2023 og to år frem gennemført Projektet Social inklusion i sønderjyske virksomheders grønne omstilling.
Vi har i fællesskab sikret mere end 280 ledige ordinære løntimer i enten delvis eller fuld beskæftigelse. Det er sket i et samarbejde på tværs af de fire sønderjyske jobcentre med over 300 små og mellemstore virksomheder i Sønderjylland, som har fået hjælp til at spotte potentialer og omlægge arbejdsopgaver i en grønnere retning.
Projektet har vist at samarbejde om en samfundsrelevant dagsorden, grøn omstilling, skaber et stærkt afsæt for at sikre ordinære løntimer til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Og over 77% af de virksomheder, som har bidraget til den afsluttende vidensopsamling, oplever, at samarbejdet har styrket deres viden og kompetencer i arbejdet med grøn omstilling.
Projektet er gennemført i et stærkt tværgående samarbejde mellem jobcentrene i Aabenraa, Sønderborg, Haderslev og Tønder med støtte fra Carelink Gruppen – Analyse & Udvikling. Med en samlet bevilling på godt 12 millioner kroner fra Den Europæiske Socialfond Plus og de decentrale erhvervsfremmemidler har projektet sat social inklusion og grøn omstilling på dagsordenen til gavn for både borgere, virksomheder og Sønderjylland som helhed.
Læs mere om projektets samlede resultater og metoder i vidensopsamlingen her.