Landdistriktsvækstpilot

Landdistriktsvækstpilot-ordningen er en støtteordning, der skaber vækst og forankring af højtuddannede i mindre virksomheder.

Innovationsfonden har åbnet op for den nye ordning landdistriktsvækstpiloten. Formålet med ordningen er at skabe mere innovation i landdistrikterne.

Ordningen er målrettet virksomheder i 56 kommuner, herunder Aabenraa Kommune. Det betyder, at virksomheder i kommunen har mulighed for at søge penge til udviklingsprojekter, som indebærer, at virksomheden tilføres nye kompetencer gennem ansættelse af højtuddannede. Kandidaten kan dog også have en kort- eller mellemlang uddannelse.

Gennem projektet er der årligt afsat 10 mio. kr. i perioden 2016-2019.

Kandidaten, som ansættes i virksomheden, skal spille en central rolle i at skabe, drive og udvikle et defineret projekt. Projektet kan f.eks. dreje sig om udviklingen af nye produkter, nye markeder, services eller nye produktionsmetoder, og det er helt centralt, at projektet kan føre til nye muligheder for virksomheden, og at det har et forretningsmæssigt potentiale.

Det vil være muligt for virksomhederne at ansøge innovationsfonden om

  • 150.000 kr. i et-årigt projekter 
  • 300.000 kr. i to-årigt projekter

Læs mere om ordningen på innovationsfondens hjemmeside.

Hvis du vil vide mere om mulighederne for din virksomhed, skal du kontakte Business Aabenraa, der kan hjælpe dig med det videre forløb

Servicetelefon

73 76 66 00

virksomhedsservice@aabenraa.dk

 

 

Sidst opdateret 18.10.2018

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Jobcenter Aabenraa Kallemosen 20 6200 Aabenraa tlf: 73 76 76 76 jobcenter@aabenraa.dk cvr.nr.: 29189854