Hjælp en flygtning

Flygtninge kan være en interessant rekrutteringskanal for din virksomhed. Jobcentret er meget fleksibel i forhold til at tilrette forløb, der gør det nemt for din virksomhed at ansætte en borger i integrationsperioden.

Integrationsborgeren kan altid gå direkte i ordinært job. Hvis de er i forløb på sprogskolen, kan de få tilrettelagt undervisningen til evt. to dage om ugen, fra 18:30 – 21:00. En integrationsborger er som udgangspunkt selvforsørgende med ca. 20 timer om ugen, afhængig af timelønnen.

Hvis i vil have en borger, der er på sprogskolen, ud i en praktik hvor der er mulighed for job efterfølgende, kan forløbet og sprogundervisningen tilrettelægges, så både din virksomhed og borgeren kan få gavn af det.

Jobcenteret tilrettelægger forløbene med borgerne så det så vidt muligt imødekommer din virksomheds behov, det kan foregå på en af følgende måder:

  • 1-3 måneders praktikforløb med mulighed for forlængelse. (ingen omkostninger for virksomheden)
  • 1-3 måneders praktikforløb og løntilskud.Hvis virksomheden efterfølgende ønsker at ansætte borgeren ordinært, kan der gives et løntilskud der dækker ca. 70% af lønnen. Løntilskuddets varighed er en forhandling med Virksomhedskonsulenten.

Hvis virksomheden efterfølgende ønsker at ansætte borgeren ordinært, kan der gives et løntilskud der dækker ca. 70% af lønnen. Løntilskuddets varighed er en forhandling med Virksomhedskonsulenten.

Det kan også være andre forløb som kan sammensættes på flere måder – det kan være en borger, der starter i løntilskud med det samme, fordi borgeren kommer med erfaring og matcher jobkvalifikationerne. Det kan også være en nærmere aftalt kombination af praktik og løntilskud. Mulighederne er mange.

Varighed

Det ugentlige timeantal kan være fra 20-37 timer og hvis der er særlige behov kan der også tilknyttes en mentor til forløbet. Mentoren vil være en medarbejder fra virksomheden, borgeren starter forløbet hos. Her kan det aftales, at Jobcentret ”køber” medarbejdere fri til særlig støtte for praktikanten.

Opfølgning

Jobcenteret arbejder med et kompetenceskema hvor, der i samarbejde med jer og borgeren, bliver sat mål for praktikken. Jobcenteret lægger vægt på, at dine medarbejdere tager ejerskab for at nå i mål med borgeren, at borgeren kan se resultaterne og er motiverede og ikke mindst, at vi er konkrete i forhold til forløbet.

Spørgsmål?

Få mere at vide ved at kontakte virksomhedskonsulenterne på jobcentrets servicetelefon for virksomheder: 73 76 66 00.

 

Sidst opdateret 18.10.2018

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Jobcenter Aabenraa Kallemosen 20 6200 Aabenraa tlf: 73 76 76 76 jobcenter@aabenraa.dk cvr.nr.: 29189854