Veteranstrategi i Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommunes Veteranstrategi anerkender danske veteraners indsats for Danmark, støtter veteraner og pårørende med særlige behov og oplyser kommunens medarbejdere, virksomheder og borgere om veteranernes kompetencer og udfordringer.

Langt størstedelen af de hjemvendte veteraner genindtræder problemfrit på arbejdsmarkedet i Danmark. De medbringer nyttige erfaringer og kompetencer fra deres udsendelse, hvor de har arbejdet med stort ansvar og under pres, og ofte også opøvet nye ledelsesmæssige, tekniske og administrative kompetencer. Aabenraa kommune inddrager de hjemvendte udsendtes særlige erfaringer og kompetencer, når veteraner leder efter nyt job.

Veterankoordinatoren for Aabenraa Kommune er placeret på Jobcenter Aabenraa. Blandt hovedopgaverne er arbejdet med særligt udfordrede veteraner, som indgår i psykiatri- og beskæftigelsestilbud, samt opmærksomheden på deres pårørende.

Iflg. Veterancenteret under Forsvaret har Aabenraa 320 veteraner bosat i kommunen (2016). Færre end 10 tidligere udsendte er i længerevarende psykiatri og/eller beskæftigelsesforløb samt revalidering (2016).

Hvis du vil vide mere

Kontakt veterankoordinator Dorthe Seyfarth Clausen, tlf. 73767394, mobil: 21567277, e-mail: dmc@aabenraa.dk.
Ved akutbehov udenfor åbningstid, bruges veterancenterets døgn telefon: 72819700

 

Servicetelefon

73 76 66 00

virksomhedsservice@aabenraa.dk

Sidst opdateret 25.10.2018

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Jobcenter Aabenraa Kallemosen 20 6200 Aabenraa tlf: 73 76 76 76 jobcenter@aabenraa.dk cvr.nr.: 29189854