Hjælpemidler

Du kan søge om at få bevilget hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, hvis din medarbejder har en varig funktionsnedsættelse. Hjælpemidlerne kan også gives i forbindelse med deltagelse i virksomhedspraktikker eller andre aktiviteter igangsat af jobcenteret

Der kan ydes tilskud til:

  • Undervisningsmateriale
  • Arbejdsredskaber
  • Mindre arbejdspladsindretninger 

Som eksempler kan nævnes:

  • Anskaffelse af værktøj.
  • Maskiner til personligt brug.
  • Særlige arbejdsstole.
  • Ændringer af arbejdspladsen, fx håndgreb, sænkning af gulv, udvidelse af døre, installation af ramper og lift m.m.

Betingelserne er:

At arbejdsredskabet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen det vil sige, at udgiften ligger ud over, hvad en arbejdsgiver forudsættes at kunne afholde.
At arbejdsredskabet /arbejdspladsindretningen er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet eller fastholde ordinær beskæftigelse eller selvstændig  virksomhed.
At redskabet/indretningen kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.

Hvem er omfattet?

Personer i job og selvstændig erhvervsdrivende med varigt nedsat funktionsevne.

Hvordan søger man?

Ansøgningsskema findes på www.star.dk  eller fås ved henvendelse til jobcentret i den ansattes bopælskommune.

Spørgsmål?

Få mere at vide ved at kontakte handicapkonsulent Gitte Kudsk på tlf.: 73 76 75 64 eller kontakt virksomhedskonsulenterne på jobcentrets servicetelefon for virksomheder: 73 76 66 00.

 

 

Sidst opdateret 18.10.2018

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Jobcenter Aabenraa Kallemosen 20 6200 Aabenraa tlf: 73 76 76 76 jobcenter@aabenraa.dk cvr.nr.: 29189854